Få en dybere forståelse af dig selv og dine adfærdsmønstre gennem et af disse selvudviklingsforløb, hvor jeg guider dig ved hjælp af en række værktøjer og reflekterende spørgsmål.
I dette forløb på 3 sessioner af 60 minutter har vi fokus på din egen fortælling om dig selv. Når du bliver bevidst om din historie, kan du begynde at handle og tænke anderledes. Det vil give dig oplevelsen af at være mere tro mod dig selv.
-
hvad har din historie betydet for dig?
-
hvad har du lært om livet pga. din historie?
-
hvem er du, fordi du har denne historie?
-
hvilken overbevisning om verden har du på grund af din historie?
-
hvem ville du være, hvis du havde en anden historie?
Gennem forløbet finder vi ud af, hvilke støttende og hæmmende overbevisninger du har. Vi udfordrer din historie og undersøger, om der findes en mere støttende version, som kan give dig frihed til selv at skabe og udfolde dit liv fremover.
I dette forløb på 2 sessioner af 90 minutter har vi fokus på dine styrker. Arbejdet med styrker er en af hjørnestenene i den positive psykologi - videnskaben om optimal menneskelig trivsel.
Når du kender dine styrker og lærer, hvordan du bringer dem i spil i dit liv, vil du opleve, at du:
-
får mere energi og glæde
-
føler dig mere autentisk
-
mærker din indre motivation
-
får en dybere følelse af at være god nok
-
får lettere ved at gennemføre dine projekter
Gennem forløbet bliver du introduceret for de 24 VIA styrker, vi identificerer dine personlige karakterstyrker og laver en handlingsplan for, hvordan du bevidst kan bruge dine styrker til at nå et konkret mål.
I dette forløb på 2 sessioner af 90 minutter har vi fokus på din kærlighedskodning. Vores underbevidsthed forsøger hele tiden at genskabe den forbindelse (eller mangel på samme), vi havde med vores første primære omsorgsgiver, typisk mor eller far.
Gennem forløbet arbejder vi med:
-
hvordan vi reagerer på grundsindstilstandende frygt og kærlighed
-
hvilken kærlighedskodning du har fået med fra din barndom
-
hvordan det påvirker den måde, du er i en kærlighedsrelation på, i dit voksne liv
-
hvilken sammenhæng og følelsesmæssige mønstre, vi kan få øje på